Keld Holm 14. marts 2012
Hvad
er almenvellet, og hvornår kan almenvellet kræve, at man afstår sin ejendom?
Dette spørgsmål er i den sidste måned blevet ihærdigt diskuteret i medierne og
på Facebook. Baggrunden herfor er bl.a. Roskilde Kommunes beslutning om at
ekspropriere jord i forbindelse med en lokalplan (nr. 538 om Dyrskuepladsen og
Den urbane zone).
Samtidig
har Det Konservative Folkeparti sammen med Venstre og Dansk Folkeparti fremsat
et beslutningsforslag om styrkelse af den private ejendomsret i forbindelse med
kommunal ekspropriation. Her foreslås det, at der opstilles objektive kriterier
for almenvellets krav på ekspropriation efter Planlovens § 47, og der skal
gælde en hovedregel om, at der ikke kan eksproprieres til private formål, men
alene til offentlige formål.
Formålet med Planloven
Jeg
vil tage udgangspunkt i Planlovens § 1 for at forsøge at afgrænse begrebet
”almenvellets krav”. Den lyder som følger:
§ 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener
de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne
landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt
grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2. Loven tilsigter særlig,
1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk
helhedsvurdering
sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte
regioner
og kommuner,
2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer
og
landskaber,
3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur-
og
landskabsressource,
4) at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper
forebygges, og
5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i
planlægningsarbejdet.
Her fastslås det bl.a., at der skal ske en hensigtsmæssig
udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, herunder at der
skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Overordnet
skal det ske ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering. Hvem
vil bestride, at dette er i almenvellets interesse?
Men hvordan fortolker vi så ønsket om en hensigtsmæssig
udvikling, og hvem afgør, om det overordnet set sker ud fra en planmæssig og
samfundsøkonomisk helhedsvurdering. I kommunerne er det kommunalbestyrelsen,
der har ansvaret for at opfylde Planlovens intentioner, herunder sikringen af,
at udviklingen er hensigtsmæssig og sker ud fra de nævnte kriterier.
Imaginære golfbaner
I debatten peges ofte på, at anlæggelsen af en golfbane
ikke kan henføres under almenvellets krav. Det er de fleste vistnok enige i, og
når man følger debatten, skulle man nærmest tro, at det er et fremherskende
træk ved den kommunale forvaltning af Planloven. Mig bekendt stammer det
seneste eksempel på forsøg på ekspropriation i forbindelse med anlæggelse af en
golfbane fra 2004. Det var Randers Kommune, der opgav at ekspropriere som følge
af en lang række protester.
Den liberale tænketank Cepos har i 2011 gennemført en
undersøgelse af kommunernes ekspropriationer. 80 ud af 98 kommuner har afgivet
svar til undersøgelsen, og i 5-året 2006-2010 har disse 80 kommuner i alt foretaget
68 ekspropriationer til private formål svarende til 0,17 ekspropriationssag pr.
kommune pr. år. Undersøgelsen fortæller også noget om disse formål:
27 Erhvervsformål
15 Etablering af fælles gårdarealer (Kbh. Kommune)
13 Boligformål
6 Byudvikling
3 Vej
1 Spejderhytte
3 Formål ikke
oplyst
68 i alt
For at få den fulde indsigt i disse ekspropriationer til
private formål skal man sætte sig ind i de tilhørende lokalplaner. Det har jeg
ikke gjort, men det eneste, der for alvor støder mit øje – holdt op mod
Planlovens intentioner - er spejderhytten i en ekspropriationssag fra Rudersdal
Kommune. Det kan undre, at det ikke er den, men anlæggelsen af imaginære golfbaner,
der giver anledning til stor ståhej.
Er erhvervsudvikling almenvelle?
Ifølge det førnævnte beslutningsforslag skal
ekspropriationer i forbindelse med private erhvervsformål ikke længere kunne
begrunde en ekspropriation. Man kan stille mange scenarioer op for
ekspropriation i forbindelse med erhvervsformål. Lige fra den lille
grønthandler, der eksproprieres til fordel for et supermarked til anlæggelsen
af en erhvervspark, der skal fastholde og tiltrække flere virksomheder til
kommunen.
Det er konservativ politik – i hvert fald i Roskilde
Kommune – at kommunen bidrager til at skabe gode rammer for erhvervslivet. Det
har vi ført valgkamp på, og det har vi løbende fokus på. I øvrigt i
overensstemmelse med Grundlovens § 75, der fastslår, at det til fremme af
almenvellet bør tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at
arbejde på vilkår, der betrygger hans vilkår.
Kan det være i almenvellets interesse, at en kommune søger
at skabe de bedst mulige rammer for erhvervslivet? Kan det være i almenvellets
interesse, at en kommune søger at sikre, at ældre borgere kan handle i bymidten?
Og kan det være i almenvellets interesse, at en kommune søger at sikre en stor
virksomhed med mange arbejdspladser plads til udvikling? Kan almenvellets
interesse være så stor, at ekspropriation er en nødvendighed? Jeg mener ja.
Privat boligbyggeri er en anden aktivitet, der rammes af
beslutningsforslaget. Jeg er som konservativ tilhænger af privat boligbyggeri,
men også tilhænger af, at dette byggeri indgår i en hensigtsmæssig sammenhæng,
jf. Planlovens formålsparagraf. Kan det være i almenvellets interesse, at dette
byggeri i henhold til en vedtagen og fremadrettet lokalplan placeres på et
område, der forudsætter ekspropriation? Jeg mener ja.
Det kommunale selvstyre
I ekspropriationerne til private formål kan man sagtens
opstille eksempler på, at ekspropriation ikke bør være muligt, men ligeledes
eksempler på, at ekspropriation som en sidste udvej bør være en mulighed. Jeg
er derfor betænkelig ved at indføre en hovedregel om, at der ikke kan
eksproprieres til private formål. Og jeg mener heller ikke, at der er et solidt
belæg herfor, jf. føromtalte Cepos-undersøgelse.
Ligeledes tvivler jeg på, at det i et dynamisk samfund er
hensigtsmæssigt, at man opstiller objektive kriterier for det lokale
almenvelles muligheder for at ekspropriere. Det synes jeg, at man skal overlade
til de kommunale politikere, der med størst indsigt kan vurdere, hvornår en
ekspropriation er i det lokale almenvelles interesse. Helt i overensstemmelse med
Grundlovens ånd om det kommunale selvstyre nævnt i lovens § 82.
Et sidste aspekt er spørgsmålet om betydningen af en jords
anvendelse ved ekspropriation, om den anvendes til bolig- og erhvervsformål
eller ligger brak. At jorden ligger brak kan ikke i sig selv begrunde
ekspropriation, men selvfølgelig spiller det da en rolle i vurderingen af, om
ekspropriation er en rimelig vej at gå. Der er altså forskel på at ekspropriere
en ejendom, der anvendes til bolig frem for et stykke brakjord. Det tilsiger al
sund fornuft.
I min optik er almenvelle mere end blot motorveje,
jernbaner og vindmølleparker. Og det undrer mig såre, at man med brask og bram
slår ned på et afgrænset område, der, bortset fra spejderhytten, og måske
enkelte af de erhvervsmæssigt begrundede ekspropriationer, synes at være i
overensstemmelse med Planlovens intentioner og i almenvellets interesse. Til
gengæld glæder jeg mig over, at det føromtalte beslutningsforslag lægger op til
at styrke retssikkerheden for den enkelte borger. Her er jeg helt på linje med
forslagsstillerne.
