Indlæg i Dagbladet 13. november 2012
”Jeg tror på brede
beslutninger, som danskerne kan regne med i mange år. Det skaber tillid og tro
på fremtiden. Og det har vi brug for”. Sådan sagde statsminister Helle Thorning
Schmidt ved Folketingets åbning den 2. oktober 2012. Man må derfor spørge, om
den nu færdigforhandlede finanslov for 2013 lever op til statsministerens ord?
Bedømt ud fra det
samlede indhold er svaret nej. For det første har regeringen på hovedindholdet
i Finansloven valgt det snævre samarbejde med Enhedslisten, der med sin
optræden nærmest er at sammenligne med barnet i supermarkedet, der ikke må få
slik af mor og far. Og man har fravalgt nødvendige strukturreformer, som man
kunne have opnået med de borgerlige og liberale partier.
Danmark er i
økonomisk krise. Arbejdsløsheden vokser, og antallet af dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere stiger. Men i stedet for at skabe rammer for vækst og
nye arbejdspladser vælger regeringen blot at administrere arbejdsløsheden med
et øget pengeforbrug. Ingen reformer, ingen brede beslutninger, som danskerne
kan regne med i mange år.
Bevares. Der er
positive elementer i Finansloven. Således at beskatningen af skattepligtiges
udenlandske arbejdsindkomst føres tilbage til de tidligere regler. Også
afskaffelsen af fedt- og sukkerafgifterne tæller på pluskontoen, men når disse
tiltag finansieres med stigende personskatter, viser det regeringens manglende
vilje og evne til at reducere de rekordstore offentlige udgifter. Lavere personskatter
med skattereformen, højere personskatter med Finansloven. Et skridt frem og et
tilbage.
Pr. 1. januar
bortfalder boligjobordningen, der har bidraget til at sikre aktivitet og
beskæftigelse blandt landets mange håndværkere. Regeringen havde i Finansloven muligheden
for at fastholde og udvide ordningen, og dermed også sikre et reelt grundlag
for jobskabelse og praktikpladser til de mange unge, der har svært ved at finde
en praktikplads. Men nej, regeringen foretrækker at administrere arbejdsløsheden
frem for at søge at begrænse den.
”I den kommende tid
skal vi tage beslutninger, der kan måle sig med de sværeste i vores historie”.
Sådan sagde statsministeren i sin nytårstale i begyndelsen af 2012. Disse
beslutninger venter vi fortsat på. Men de kommer ikke med denne regering, der
med Finansloven for 2013 har bevist, at den ikke magter at reformere det danske
samfund.
