Regeringens skattereform

”I den kommende tid skal vi tage beslutninger, der kan måle sig med de sværeste i vores historie” oplyste statsministeren os i sin nytårstale. Det kan ikke være regeringens oplæg til skattereform, hun tænkte på hin nytårsdag, for nogen gennemgribende reform er der ikke tale om, derimod en finansieret skatteomlægning i overensstemmelse med regeringsgrundlaget.

Det er en skatteomlægning, der bevæger sig i retning af, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det er et skridt i den rigtige retning. Det sker ved at løfte beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen samt ved at reducere stigningstakten i dagpenge- og kontanthjælpsydelserne. Det sidste er blevet kaldt et tyveri, men man kan nu engang ikke stjæle noget, folk ikke har. Arbejdsmarkedet har vist løntilbageholdenhed, det må dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere også.

Så skal boligejere med stor gæld selv betale flere af deres renteudgifter fra 2017. Årstallet er givetvis valg med omhu for ikke at konflikte med regeringsgrundlagets løfte om ikke pille ved boligbeskatningen i indeværende folketingsperiode. Det er ikke nogen god idé at ændre vilkårene eller fremtidsudsigterne på det nuværende stagnerende boligmarked, tværtimod burde man overveje, hvorledes boligmarkedet kan stimuleres. Det sker ikke ved at reducere rentefradraget yderligere.

Bankerne skal betale mere i skat. Det sker ved at hæve lønsumsafgiften. Nu har bankerne ikke en særlig pengekasse til finansiering af regeringens planer. De øgede omkostninger kan kun hentes ét sted, hos kunderne, så her giver man med den ene hånd og tager med den anden.

Børnefamilier med indkomster over 700.000 kr. om året må også holde for. De får beskåret børnechecken med to procent af det beløb, der ligger ud over de 700.000 kr. Jeg er enig i, at børnechecken bør udfases for mere velstillede familier mod at disse til gengæld får tilsvarende i skattelettelse, men det er der jo ikke tale om her.   

I det hele taget er snakken om de såkaldt rige kammet helt over, således at det i dag nærmest er suspekt at oppebære en høj indkomst. Dette er resultatet af flere års socialistisk kampagne for mere lighed, og socialdemokratisk misundelse overfor borgere, der formår at hæve sig over middelmådigheden. Vi er som samfund stærkt afhængige af initiativrige, dygtige og arbejdsomme borgere, og dem skal vi belønne, ikke lægge for had og straffe.

Det er positivt, at iværksætterskatten droppes. Den burde aldrig være indført, i hvert fald ikke med konservative stemmer. Det er ligeledes positivt, at virksomhederne får et højere skattefradrag for investeringer i maskiner, værktøj og inventar. Jeg så gerne yderligere initiativer til at fremme virksomhedernes konkurrenceevne og aktivitet, fx en fortsættelse og udvidelse af BoligJobplanen, der udløber ved udgangen af 2012.

Jeg savner i udspillet til skattereform, at den offentlige sektor også bidrager til finansieringen, i form af afbureaukratisering og effektiviseringer. Men det vil forhåbentligt indgå i de forhandlinger, der nu indledes mellem regeringen og oppositionen.   

Som helhed kan jeg godkende regeringens udspil til skattereform som netop et udspil. Fordi det trækker i den rigtige retning i forhold til, at det skal kunne betale sig at arbejde. Med en yderligere styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne og aktiviteter samt en lidt anden finansiering af reformen kan denne bidrage til at skabe mere vækst og beskæftigelse, og det er hovedudfordringen i det danske samfund.  

Bevar nærpolitiet

ÅBENT BREV

Bevar nærpolitiet i Jyllinge

Kære Anders Linnet,

Det er med stor undren og bekymring, at vi konstaterer, at Midt- og Vestsjællands Politi vil lukke nærpolitistationen i Jyllinge, der i dag er bemandet med to betjente.

Et af formålene med Politireformen var at styrke politiets lokale tilstedeværelse, således fastslået i 2008 af de politiske partier bag reformen i aftalen om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen:

”Politiets lokale tilstedeværelse og forankring er et væsentlig element i politireformen. Forligspartierne understreger forudsætningen om, at politiet bevarer og udbygger lokalkendskabet og den tætte kontakt med lokalsamfundet, som bl.a. er afgørende for at sikre en effektiv forebyggelse og efterforskning af borgervendte kriminalitetsformer som f.eks. indbrud og hærværk”.

Vi er enige i dette klare udsagn, og derfor var det med nogen undren, at vi i 2010 måtte konstatere, at landbetjenten i Viby Sjælland med ca. 5.000 indbyggere blev nedlagt. Nu forestår en lukning af nærpolitiet i Jyllinge med ca. 10.000 indbyggere. Det forstår vi ikke, og vi mener, at disse lukninger strider mod intentionerne i Politireformen.

Vi er klar over, at politiet som et led i Finansloven 2012 over de næste fire år skal effektivisere indsatsen, men det bør ikke ske på bekostning af politiets permanente tilstedeværelse i mindre lokalsamfund. Derimod bør politiet udnytte de mangfoldige teknologiske muligheder for at etablere en effektiv, decentral drift til gavn for lokalsamfundene og den forebyggende indsats.

Vi opfordrer på den baggrund til, at nærpolitiet i Jyllinge bevares samt at beslutningen om at nedlægge nærbetjenten i Viby tages op til ny overvejelse.

Kopi af dette brev er sendt til de retspolitiske ordførere bag Politireformen.

Venlig hilsen

Roskilde Konservative  Den konservative gruppe    Regionsrådsmedlem   

Vælgerforening            i Roskilde Byråd                og folketingskandidat

Keld Holm                   Carsten Wickmann            Christian Wedell-Neergaard                       
                                  Lars Lindskov                                

                                  Tom Hjorth Andersen

Mod til at skabe sammenhæng

Indlæg i Dagbladet 19. maj 2012

Det handler om værdier, skriver Carl Erik Hunnerup i en kommentar til ekspropriationssagen i Roskilde i DAGBLADET den 15. maj. Det kan jeg som konservativ kun tilslutte mig, og jeg er også enig i, at den private ejendomsret er en konservativ kerneværdi. Det indebærer også, at man skal være yderst varsom med at ekspropriere, selvom loven åbner mulighed for det.

Men det er også en konservativ grundholdning at stræbe efter et samfund, der hænger fornuftigt sammen. Det gælder både i menneskelig og i fysisk forstand. Når den konservative folketingsgruppe i sin tid stemte for Planloven, er det således i god overensstemmelse hermed.  

For loven skal netop tilsikre en ordentlig planlægning på et bæredygtigt grundlag.

Det Konservative Folkeparti er et værdibaseret og ikke et ideologisk parti. Det betyder i den praktiske politik, at vi med afsæt i vores værdier tager stilling til samfundets udvikling og udfordringer. Det sker, at vi må veje vores værdier op mod hinanden, og også have modet til at veje hensynet til en værdi tungere end en anden værdi.

Det er derfor ikke tilfældigt, at et konservativt mantra er mod til at skabe sammenhæng. Fordi hensynet til samfundet kræver beslutninger, der i en konservativ sammenhæng indebærer en afvejning og prioritering af vores værdier. Det ville være nemmere at have med at gøre, hvis vi var et ideologisk parti, for så kunne vi blot uden videre sige fra. Men det er vi ikke.

Den lokale ekspropriation er vedtaget med konservative stemmer. Ikke med begejstring og klapsalver, men efter en nøje afvejning af hensynet til udviklingen i Roskilde Syd og hensynet til kommunens borgere sat overfor hensynet til den private ejendomsret. Vel vidende, at beslutningen ville blive udsat for kritik, ikke mindst fra mere liberalistisk sindede partifæller.

Denne kritik lytter vi til og lever med, når den bygger på saglighed og fakta. Fordi vi har modet til at se tingene i sammenhæng. Vi er ikke ideologer eller populister. Vi arbejder seriøst og helhedsorienteret med tingene ud fra det konservative værdigrundlag. Vi er, for at bruge et andet konservativt slogan, borgerlige stemmer, der arbejder!