”I den kommende tid
skal vi tage beslutninger, der kan måle sig med de sværeste i vores historie”
oplyste statsministeren os i sin nytårstale. Det kan ikke være regeringens
oplæg til skattereform, hun tænkte på hin nytårsdag, for nogen gennemgribende
reform er der ikke tale om, derimod en finansieret skatteomlægning i
overensstemmelse med regeringsgrundlaget.
Det er en
skatteomlægning, der bevæger sig i retning af, at det skal kunne betale sig at
arbejde, og det er et skridt i den rigtige retning. Det sker ved at løfte
beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen samt ved at reducere
stigningstakten i dagpenge- og kontanthjælpsydelserne. Det sidste er blevet
kaldt et tyveri, men man kan nu engang ikke stjæle noget, folk ikke har.
Arbejdsmarkedet har vist løntilbageholdenhed, det må dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere også.
Så skal boligejere med
stor gæld selv betale flere af deres renteudgifter fra 2017. Årstallet er
givetvis valg med omhu for ikke at konflikte med regeringsgrundlagets løfte om
ikke pille ved boligbeskatningen i indeværende folketingsperiode. Det er ikke
nogen god idé at ændre vilkårene eller fremtidsudsigterne på det nuværende
stagnerende boligmarked, tværtimod burde man overveje, hvorledes boligmarkedet
kan stimuleres. Det sker ikke ved at reducere rentefradraget yderligere.
Bankerne skal betale
mere i skat. Det sker ved at hæve lønsumsafgiften. Nu har bankerne ikke en
særlig pengekasse til finansiering af regeringens planer. De øgede omkostninger
kan kun hentes ét sted, hos kunderne, så her giver man med den ene hånd og
tager med den anden.
Børnefamilier med
indkomster over 700.000 kr. om året må også holde for. De får beskåret
børnechecken med to procent af det beløb, der ligger ud over de 700.000 kr. Jeg
er enig i, at børnechecken bør udfases for mere velstillede familier mod at
disse til gengæld får tilsvarende i skattelettelse, men det er der jo ikke tale
om her.
I det hele taget er
snakken om de såkaldt rige kammet helt over, således at det i dag nærmest er
suspekt at oppebære en høj indkomst. Dette er resultatet af flere års
socialistisk kampagne for mere lighed, og socialdemokratisk misundelse overfor
borgere, der formår at hæve sig over middelmådigheden. Vi er som samfund stærkt
afhængige af initiativrige, dygtige og arbejdsomme borgere, og dem skal vi
belønne, ikke lægge for had og straffe.
Det er positivt, at
iværksætterskatten droppes. Den burde aldrig være indført, i hvert fald ikke
med konservative stemmer. Det er ligeledes positivt, at virksomhederne får et
højere skattefradrag for investeringer i maskiner, værktøj og inventar. Jeg så
gerne yderligere initiativer til at fremme virksomhedernes konkurrenceevne og
aktivitet, fx en fortsættelse og udvidelse af BoligJobplanen, der udløber ved udgangen
af 2012.
Jeg savner i udspillet
til skattereform, at den offentlige sektor også bidrager til finansieringen, i
form af afbureaukratisering og effektiviseringer. Men det vil forhåbentligt
indgå i de forhandlinger, der nu indledes mellem regeringen og oppositionen.
Som helhed kan jeg
godkende regeringens udspil til skattereform som netop et udspil. Fordi det
trækker i den rigtige retning i forhold til, at det skal kunne betale sig at
arbejde. Med en yderligere styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne og
aktiviteter samt en lidt anden finansiering af reformen kan denne bidrage til
at skabe mere vækst og beskæftigelse, og det er hovedudfordringen i det danske
samfund.