Vaskeægte liberalisme

28.12.2013

Konservative skåltaler flytter intet, udtaler Mette Bock, MF og kulturordfører for Liberal Alliance i Opinion i Berlingske den 28.12. Her kritiserer hun formanden for Det Konservative Folkeparti, Lars Barfoed, der i en kronik i Berlingske den 27.12. pegede på historieløsheden i det danske samfund og fremkom med en række konkrete forslag til at få vendt udviklingen.

Mette Bock anfører, at Det Konservative Folkeparti har stemt for den nye folkeskolelov, der absolut intet gør for at fremme den historiske bevidsthed hos børn og unge. Men Mette Bock undgår behændigt at oplyse, at heller ikke Liberal Alliance argumenterede for flere historietimer i partiets afvisning af folkeskolereformen.

Og der er intet i den nye folkeskolelov, der blokerer for, at der kan – og bør – gennemføres en solid undervisning i dansk kultur og historie. Folkeskolereformen søger at tage højde for nogle andre store udfordringer, bl.a. det faktum, at alt for mange unge dropper ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt.

Lars Barfoed kritiserer bl.a. regeringen for at have nedlagt hjemmesiden med kulturkanon samt – med modstand fra Historielærerforeningen og Dansklærerforeningen – at have afskaffet kanonen for den obligatoriske undervisning i folkeskolen. Vigtige fælles referencer går hermed tabt, til skade for det kulturelle og historiske indhold i undervisningen.

Hvad kan Mette Bock byde ind med? Jo, ud over nogle generelle bemærkninger om indhold, kvalitet, skabelse af reel viden, dannelse og handling, bør vi i langt højere grad selv engagere os i institutioner, der er bærere af historien. Og Mette Bock underholder os med, at hun er formand for Grundtvig Centret, medlem af bestyrelsen på Testrup Højskole, Det Grundtvigske Mødecenter på Liselund samt kandidat til at blive Grænseforeningens næste formand.

Denne selvpromovering er imidlertid bedøvende uinteressant i forhold til hvad sagen drejer sig om. Nemlig at sikre skolebørnene en undervisning ud fra fælles referencer, for uden sådanne ingen fælles historieopfattelse, og uden en sådan ikke et samfund, der med udgangspunkt i fortiden forstår nutiden og kan forme fremtiden, for nu at citere for længst afdøde Sir Winston Churchill.

Mette Bock fastslår, at politik ikke kun handler om flere bevillinger, men om indhold, dannelse og lovgivning, der viser, at vi mener det alvorligt. Vi må imidlertid gætte os til, hvad Mette Bock mener hermed. Mette Bock er liberalist, og med de lave skattesatser, som Liberal Alliance tilbyder os, er der naturligvis ikke råd til – som Lars Barfoed foreslår – at bevilge penge til bevarelsen af vores historie- og kulturminder.

Lad falde hvad ikke kan stå! Lad Fregatten Jylland rådne op i Ebeltoft. Det synes at være mantraet for Mette Bock. Det er bestemt også vaskeægte liberalisme. Forskellen mellem liberalisme og konservatisme er til at få øje på. Heldigvis!           

Pengene er brugt – og mere til!

Forleden deltog jeg som konservativ kandidat i et vælgermøde arrangeret af beboerbestyrelsen i Æblehaven i Roskilde. Æblehaven er et af de områder i Danmark, som er blevet udpeget som ghetto-område som følge af store sociale udfordringer i området. En uforskammet betegnelse, som må være udtænkt af højrøvede embedsmænd og politikere.

Beboerbestyrelsen havde lagt et stort arbejde i organiseringen af vælgermødet. Således trak kandidaterne lod om den indledende talerrækkefølge, og jeg blev udtrukket som nr. seks. Da det blev min tur, måtte jeg konstatere, at de forrige kandidater havde brugt alle pengene – og mere til! Fantastisk hvad der loves i valgkampen af forbedringer på både det ene, andet og tredje område uden anvisning af, hvor pengene skal komme fra.

I mit indlæg koncentrerede jeg mig derfor om en af de konservative mærkesager, at få skabt flere private arbejdspladser og dermed få sikret et ordentligt indtægtsgrundlag for kommunens mange aktiviteter og opgaver. Det er muligt, at det ikke giver mange stemmer, til gengæld er det i min optik en ansvarlig politik. Og når nu andre kandidater – ingen nævnt, ingen glemt – er eminente til at bruge penge, så må der også være kandidater, der sikrer, at indtjeningsgrundlaget er til stede. Dette sagt i al beskedenhed, naturligvis!

En stor tak til beboerbestyrelsen i Æblehaven for et godt arrangement, og til de mange beboere, der var mødt op, og som bidrog til et engageret og spændende vælgermøde.

God kommune – også i fremtiden!

Roskilde Kommune er i mange henseender en god kommune at bo og leve i. Vi har en pragtfuld natur, mange historieminder, et varieret kultur- og idrætsliv samt en blanding af store og små bysamfund, der er med til at give kommunen en unik profil. Det skal vi værne om.

Vi har også nogle udfordringer. I 2018 indvies den nye jernbane København-Køge-Ringsted. Vi skal være helt oppe på dupperne for at sikre, at den nye linjeføring ikke forringer trafikforbindelserne til og fra Roskilde. Det gælder især hensynet til pendlertrafikken, som kommunen i høj grad er afhængig af.

I 2020 åbner det nye supersygehus i Køge. Selvom alle gode kræfter bør arbejde på at fastholde en række funktioner på Roskilde Sygehus, fx en døgnbemandet skadestue, er der næppe tvivl om, at vi til den tid vil miste arbejdspladser til supersygehuset i Køge.

Det er derfor vigtigt, at vi arbejder på at tiltrække nye arbejdspladser og indtægter til kommunen på områder, hvor vi i forvejen står stærkt. Det gælder indenfor handel, uddannelse og forskning samt turisme og oplevelsesøkonomi.

Roskilde Kommune omfatter mange værdier og kompetencer. Vi skal passe godt på værdierne, vores natur, kultur og historie. Og vi skal bruge kompetencerne til at skabe udvikling til gavn for alle borgere i kommunen. Roskilde Kommune er en god kommune. Det skal den også være i fremtiden. 

Borgerlige stemmer, der arbejder!

11. oktober 2013 i Roskilde Avis

Roskilde Konservative går til valg den 19. november på bl.a. følgende mærkesager:

·       Flere private arbejdspladser

·       En stærk og spændende folkeskole

·       Satsning på kultur og idræt

·       Støtte til mindre by- og landsbysamfund

Vi er optaget af, at Roskilde Kommune også fremover har et indtægtsgrundlag, der gør kommunen til et godt sted at bo og leve i. I 2020 står det nye supersygehus i Køge klar, og vi vil derfor miste arbejdspladser og indtægter til Køge. Det er vigtigt, at kommunen skaber ordentlige rammer for privat virksomhed, både af hensyn til eksisterende virksomheder, men også for at kunne tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser.

Vi peger på flere private arbejdspladser indenfor bl.a. handel, højteknologi, cleantech samt turisme og oplevelsesøkonomi. Og der er en klar sammenhæng mellem ønsket om flere private arbejdspladser og de øvrige mærkesager, folkeskole, kultur- og idrætsliv og boligmuligheder i både store og mindre bysamfund.

I det nys indgåede budgetforlig er der taget højde for ovennævnte konservative mærkesager, og jeg noterer med glæde, at såvel lokale erhvervsledere som idrætsledere er tilfredse med budgetforliget. Omvendt bliver vi kritiseret af vores venner i Venstre og Dansk Folkeparti for kun at have fået smuler eller peanuts for at deltage i forliget.

Man kan diskutere til dommedag, om det er smuler, peanuts eller små hapser. Det er i virkeligheden uinteressant. Naturligvis havde vi gerne set større reduktioner i erhvervs- og ejendomsskatter, men med et klart rødt flertal i byrådet var det ikke muligt. For os er det afgørende derfor, at de skridt, der er taget, peger i den rigtige retning.   

Som deltager i budgetforliget har vi snor i budgettet for 2014 og vetoret overfor eventuelle ændringer. Ønsker du et stærkere pres for at få nedsat grundskyldspromillen, så stem borgerligt den 19. november, gerne konservativt. Så støtter du borgerlige stemmer, der arbejder!     

En SWOT for Roskilde Kommune

22. september 2013

Jeg har lavet en SWOT for Roskilde Kommune. En SWOT beskriver styrker, svagheder, muligheder og trusler. Den kan givetvis suppleres med andre forslag, og alle er velkomne til at bidrage. Men min SWOT omfatter følgende temaer:

Styrker

Roskilde er en god handelsby

Roskilde er en universitets-, forsknings- og uddannelsesby

Kommunen har mange natur- og kulturværdier og en spændende historie

Oplevelsesøkonomi med Roskilde Festival som flagskib

Mange ildsjæle i kommunen

Nærhed til København – kun 30 km. Hurtig ind og hurtig ud!

Svagheder

Alt for lidt fokus på finansieringen af velfærd og service  

Tunge og tidskrævende beslutningsprocesser

De fleste vil gerne udvikling, de færreste ønsker forandring!

Stagnation i antallet af arbejdsdygtige borgere

Muligheder

Styrke Roskildes position som en god handelsby

Udnytte positionen som uddannelsesby til at skabe erhvervsudvikling og iværksætteri

Satse på turisme og oplevelsesøkonomi

Etablere en nationalpark Roskilde-Lejre-Frederikssund

Trusler

Ny banestrækning København – Køge – Ringsted i 2018

Nyt supersygehus i Køge i 2020

Trusler – ja – men også styrker og muligheder

Da jernbanen København-Roskilde blev åbnet i 1847, fik Roskilde en livline og nye muligheder efter godt 300 års tornerosesøvn og nedsmeltning efter reformationen i 1536. Det fortæller, at infrastruktur og tilgængelighed er en væsentlig faktor i et områdes udvikling eller mangel herpå.

Det gælder derfor om at være helt oppe på lakridserne, når vi nærmer os åbningen af banelinjen København-Køge Ringsted. Med et klart krav om, at togtrafikken for de mange pendlere, som Roskilde er afhængig af, opretholdes uden forringelser. Det er ikke givet på forhånd, at det bliver sådan. Derfor ser jeg den nye baneføring over Køge som en trussel.

I 2020 står det nye supersygehus i Køge færdigt, og det vil sandsynligvis koste mange arbejdspladser på Roskilde Sygehus. Derfor skal vi allerede nu overveje, hvorledes vi får skabt flere private arbejdspladser. Og ikke blot overveje det, men også sætte handling bag, for i modsat fald risikerer vi, at Roskilde taber pusten og ender i en negativ spiral.

Jeg har peget på nogle styrker og muligheder, men også på nogle svagheder. Vi skal fokusere på styrkerne og mulighederne. Vi skal passe godt på vores værdier og forstå at udnytte de mange stærke kompetencer i kommunen. Så er vejen åben for, at Roskilde er en god kommune – også i fremtiden!

Hvor mange lig skal der på bordet?

Indlæg i Dagbladet

lørdag den 24. august 2013

Lad mig indledningsvis erkende, at ovenstående spørgsmål knyttet til, om blodpropper i hjertet for patienter i Region Sjælland skal behandles på Rigshospitalet eller på Roskilde Sygehus, er en smule perfidt. På den anden side fastslår europæiske retningslinjer, at patienter helst skal behandles indenfor 90 minutter og allerhøjest indenfor 120 minutter. Tid og tempo er således en vigtig faktor i behandlingen af blodpropper, og hvis patienterne behandles i Roskilde, spares der 45 livsvigtige minutter.

Men sådan ser man ikke på det i den danske Sundhedsstyrelse. Her fastslog styrelsens direktør, Else Smith, for nyligt ret overraskende, og i modstrid med de europæiske retningslinjer, at tid ikke er særligt vigtigt ved behandling af blodpropper i hjertet. Langt vigtigere er det ifølge styrelsesdirektøren, at al behandling samles på ét hospital, for så bliver behandlingen bedre. Man fristes til at stille spørgsmålet: Hvad nytter det, hvis patienten er død ved ankomsten til sygehuset?

Tilsvarende synspunkter fremføres i DAGBLADET den 21. august af formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen. Han kommenterer ikke på spørgsmålet om tid fra blodproppens indtræden til behandling, og man må opfatte det sådan, at heller ikke han tillægger dette den store betydning. Han sætter ikke spørgsmålstegn ved den faglige ekspertise på Roskilde Sygehus, men fastslår, at det ikke er det sagen drejer sig om, derimod om det er faglighed eller lokalpolitiske hensyn, der skal afgøre, hvor patienterne skal behandles.

Nu er det sådan, at hjerteafdelingen på Roskilde Sygehus har et højt fagligt niveau og er almindeligt anerkendt for at udføre sine opgaver godt og professionelt.  Der er således ingen tvivl om, at behandlinger af blodpropper ved hjertet kan behandles fuldt ud forsvarligt. Det kan ske for patienterne i Region Sjælland 45 minutter hurtigere end ved behandling på Rigshospitalet. Det er at tage et lokalpolitisk hensyn, men vel og mærke af hensyn til patienterne, der sikres en faglig kompetent og væsentlig hurtigere behandling.

Men Sundhedsstyrelsen og Mads Koch Hansen lægger altså mere vægt på centralisering end på hurtig behandling af patienterne – i sig selv et dødssygt synspunkt – bogstavelig talt!            

Når frihed støder mod frihed

To sager har de seneste uger bragt sindene i kog. Det ene handler om kvinders ret til at amme på offentlige steder, i den konkrete sag på en café. Den anden sag handler om en censor, der med henvisning til sin tro nægter at give hånd til kvindelige eksaminander. Man kan mene, at begge sager hører til i småtingsafdelingen, men de har som nævnt givet anledning til en ganske ophedet debat, og vanen tro forsøger politikere at score points på sagerne. ”Vi ser gerne, at man sikrer retten til at amme, så man ikke må afvise kvinder, fordi de ammer” siger Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix. Og i Dansk Folkeparti vil man have regeringen til at tage stilling til, om censorer skal have lov til at afvise at give hånd på grund af deres tro.

I begge sager handler det om individuelle frihedsrettigheder samt om disses begrænsninger. I sagen om amning ville den klagende mor have ret til at amme på en café, hvorefter hun blev bedt om at forlade caféen. Omvendt ville café ejeren have ret til at afvise ammende kvinder i caféen under henvisning til andre gæsters blufærdighed. Ligebehandlingsnævnet gav café ejeren medhold, idet café ejeren ikke afviste ammende kvinder, derimod selve amningen, hvilket nævnet anså for at være legitimt begrundet i hensynet til de øvrige gæster. Kvinden har således ikke frihed og ret til at amme i den pågældende café, derimod har hun naturligvis frihed til at boykotte caféen og frekventere andre caféer og restauranter, der tillader amning. Efter min opfattelse en fair og rimeligt afbalanceret afgørelse, der ikke kalder på yderligere lovgivning.   

I den anden sag vil en censor have frihed og ret til at nægte at give hånd til kvindelige eksaminander. Dette stødte en kvindelig studerende, der bad om at få en anden censor, men da tiden var knap, endte det med, at kvinden måtte acceptere den pågældende som censor, og hun har efterfølgende oplyst, at censors optræden ved eksamensbordet var fair, altså bortset fra det manglende håndtryk. Det er i strid med ligebehandlingsloven, hvis det manglende håndtryk kun omfatter kvindelige studerende, og i så fald bør det være en smal sag at få censor til at ændre adfærd. Det kan ske ved, at han giver hånd til alle eller ingen, og det er under alle omstændigheder et problem, som skolerne må løse lokalt, hvilket undervisningsministeren da også meget fornuftigt har peget på.

De fleste af os vægter frihed højt, men en gang imellem glemmer vi, at en stejl fastholdelse af egen frihed og rettigheder er med til at begrænse andres frihed og rettigheder. Der er behov for rummelighed og besindighed, når frihed støder mod frihed. Det er dog ikke lige det, der har kendetegnet de to her nævnte sager.

Statskontrolleret eftersidning!

Dagbladet 10. juni 2013

Skældsordene har været mange efter at Konservative i forhandlingerne om en folkeskolereform fastholdt sit nej til indførelsen af heldagsskolen. Dybt uansvarligt, kalder Dansk Folkeparti det konservative nej. Kritikken kommer fra et parti, der truede med at nedlægge veto, hvis den internationale linje ikke blev droppet i skolereformen. Man må konstatere, at hykleriet og dobbeltmoralen har gode kår i dansk politik.

Men hvorfor det konservative nej til heldagsskolen? Fordi staten dermed sætter sig på væsentlige dele af børnenes fritid, hvorved forældrene og børnene fratages indflydelse og ansvar. Konkret drejer det sig om tiden til de såkaldte lektiecaféer, hvor børnene kan få lavet deres lektier. Det er frivilligt at deltage i lektiecaféerne, men hvis Peter foretrækker at lave lektierne på et andet tidspunkt, så er det ikke sådan, at han kan forlade skolen for at spille fodbold eller gennemføre andre fritidsaktiviteter. Næh, han må pænt blive på skolen, og her skiller vandene.

Det er ud fra en borgerlig, liberal tankegang, hvor frihed og ansvar vægtes højt, simpelthen skridt i den forkerte retning, så meget desto mere som at alle internationale undersøgelser viser, at det er kvaliteten i undervisningen mere end antallet af timer, der skaber den gode skole. Med heldagsskolen undermineres forældrenes og børnenes frihed, valgmuligheder og ansvar, og man kan frygte, at kvantitet får forrang frem for kvalitet.

Det Konservative Folkeparti støtter etableringen af lektiecaféer, ingen tvivl om det. Men hvis den enkelte elev hellere vil klare lektierne derhjemme i fred og ro for at dyrke fritidsinteresser om eftermiddagen, er det helt urimeligt, at hun eller han alligevel skal blive på skolen. Det er simpelthen statskontrolleret eftersidning!

Der er undervisningsministeren, der har ansvaret for at få et forlig på folkeskoleområdet. Hvis dette skal gennemføres i den indeværende folketingsperiode, kræver det seks partiers accept. Det har undervisningsministeren vidst hele tiden ligesom hun har kendt til den konservative modstand mod heldagsskolen gennem hele forhandlingsforløbet. Nu gennemfører hun heldagsskolen med fem partiers accept og forventer samtidigt et konservativt ja. Måske er hun naiv, i hvert fald uprofessionel! 

Det sagte er sagt!

Indlæg i Dagbladet 23. januar 2013

SF’s formand, erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsens udtalelser til Kjerteminde Avis i den forgangne uge har givet anledning til en del furore. Selv betegnede hun i en pressemeddelelse udtalelserne som uklare, hendes partifælle, skatteminister Holger K. Nielsen, betegnede dem som en fejl, og statsministeren understregede, at regeringen har et godt samarbejde med erhvervslivet.

Tilbage står imidlertid, at det sagte er sagt, og man tør vel formode, at Annette Vilhelmsen mener det, hun siger. For den modsatte formodning, at hun ikke mener det, hun siger, gør hende nærmest utilregnelig, og så bør hun ikke være minister. Så jeg tager udgangspunkt i, at erhvervs- og vækstministeren står inde for de synspunkter, hun fremkom med i Kjerteminde Avis.

Grov påstand

Her udtalte hun, at de borgerlige partier og deres støtter i erhvervslivet har en interesse i, at det ikke skal lykkes for den røde regering at bringe Danmark gennem krisen. Det er simpelthen en grov og uforskammet påstand. Der er meget naturligt politiske uenigheder om midlerne til vejen ud af krisen, men vi borgerlige har, som alle andre danskere, en klar interesse i at få løst krisen og skabt vækst og beskæftigelse, også under den nuværende regering.

Skylder en forklaring

Erhvervs- og vækstministeren skylder os en forklaring på, hvilke støtter i erhvervslivet, der i hendes optik indgår i den borgerlige konspiration mod regeringen?  Ligeledes udviser hun en rystende mangel på indsigt i erhvervslivet, når hun beskriver virksomhedsejeren som en, der har som mål, at hans virksomhed skal være så stor i vækst, at en kapitalfond kan få øje på den. Udtalelsen er gennemsyret af god gammeldags vanesocialisme, hvor de, der sætter ting i gang og tjener penge herpå (og skaber beskæftigelse) er nogle fæle kapitalister.

Historien har for længst vist, at socialisme hverken skaber vækst eller beskæftigelse, derimod armod og fattigdom. Jeg vil derfor anbefale erhvervs- og vækstministeren at anskaffe sig et par lærebøger i grundlæggende virksomhedsøkonomi. De kan sikkert lånes på den nærmeste handelsskole. Her kan hun så bibringe sig en grundlæggende viden om, hvorledes en virksomhed drives og udvikles, for det har hun med sine udtalelser åbenbart intet begreb om. 

Eller måske skulle hun finde sig en mindre krævende regeringspost!