Tak for 40 års veludført arbejde

Indlæg i Dagbladet 16. januar 2012 

Tillykke til Dronning Margrethe II med 40 års virke til gavn for danskerne og Danmark. Og en stor tak til dronningen for veludført arbejde gennem de 40 år, de gode nytårstaler og den yderst professionelle indsats i det, der er Kongehusets vigtigste opgave: At repræsentere Danmark ude og hjemme.

For mig repræsenterer Kongehuset tradition, kontinuitet og national identitet. Det er vigtigt med faste holdepunkter i en foranderlig og global verden. Dronningen er bærer af en 1000-årig historie med Danmark som et kongerige i lige linje fra Gorm den Gamle i årene omkring 950. Gamle traditioner går hånd i hånd med de nødvendige fornyelser, og dronningen har stor andel og ære i den popularitet, som Kongehuset i dag nyder i det danske folk.

Der er fra tid til anden røster om omdannelse af Danmark til en republik. Det kunne der være god mening i, hvis vort statsoverhoved var tillagt egentlige magtbeføjelser som i visse andre demokratier. Men Kongehusets opgave er først og fremmest repræsentativ, og det hviler som institution på en demokratisk vedtaget grundlov med et stort flertal for denne ved afstemningen i 1953. Senere bekræftet med et endnu større flertal ved folkeafstemningen i 2009 om ligestilling mellem kønnene i arvefølgen til tronen.

Når nogle få folketingsmedlemmer demonstrerer mod Kongehuset, bl.a. ved at undlade at rejse sig ved kongefamiliens tilstedeværelse ved Folketingets åbning, er det således også en demonstration mod Grundloven og det klare flertal i befolkningen, der har besluttet den eksisterende ordning. Jeg er ikke enig i, men respekterer republikanske synspunkter. En tilsvarende respekt for det monarkistiske synspunkt kan de pågældende folketingsmedlemmer ikke mobilisere. Mangel på format, vil jeg mene.

Men det skal nu ikke få lov til at spolere glæden over dronningens 40 års jubilæum som Danmarks regent. Jeg er monarkist lige så længe, kongefamilien formår at udfylde den rolle, som Grundloven foreskriver, på en ligeså fornem og dygtig vis, som Dronning Margrethe II og hendes familie har gjort det gennem 40 år. Derfor et stort tillykke med jubilæet og tak for det flotte arbejde.                

Drop betalingsringen og omlæg bilafgifterne

Indlæg i Dagbladet 10. januar 2012

Man udvælger de borgere, der dagligt er af afhængige af bilen ind og ud af København, og pålægger dem at betale for finansieringen af nye trafikanlæg og billigere tog- og busbilletter. Det er ikke blot et urimeligt pålæg, det er direkte usympatisk, og det er vel efterhånden kun regeringspartierne og deres mest loyale støtter samt Enhedslisten, der fortsat holder fast i, at der skal etableres en betalingsring rundt om København.

Danske bilister betaler årligt ca. 40 mia. kr. i brændstof-, vægt- og registreringsafgifter m.v. og de dækker langt ud over udgifterne til vedligeholdelse og anlæg af veje. Der er ikke sagligt belæg for at øge disse afgifter. Men i stedet for at opføre en betalingsring, som koster både i anlæg og drift, burde man omlægge afgifterne. Øg gradvist over en femårig periode brændstofafgiften, men sænk tilsvarende vægt- og registreringsafgifterne, især på miljøvenlige biler med et lavt brændstofforbrug. Forlæng tilsvarende afgiftsfriheden for el-biler.

Sænk gradvist over en femårig periode billetpriserne til busser og tog, ikke ved at pålægge befolkningen nye afgifter. Pengene må findes indenfor de eksisterende budgetter. Fordelen ved en gradvis omlægning er indlysende. Den giver både borgere og trafikaktører muligheden for at planlægge og tage højde for de ændrede vilkår. For borgeren muligheden for at købe en billigere og mere brændstofvenlig bil, for trafikaktørerne tid til at øge kapaciteten og tage højde for det stigende antal passagerer, der vil blive resultatet af omlægningen.    

Frihold varetransport og håndværkere for afgiftsomlægningen. Vi har ikke råd til at miste yderligere konkurrencekraft. Opførelse af nye trafikanlæg må ske indenfor de eksisterende budgetter. Evt. kan det overvejes at omprioritere ud fra de bestående planer og ressourcer. En omlægning som foreslået her, vil bidrage til at løse trængselsproblemer, ikke kun i hovedstadsområdet, men også i de andre større byer i Danmark. Så drop nu den betalingsring, og gennemfør en fornuftig og afbalanceret omlægning af bilafgifterne.    

Socialist i en klynketid

Det har vakt nogen opsigt, at udenrigsminister og partiformand for SF, Villy Søvndal, i en kronik i Berlingeren den 7. januar, ”Socialist i en krisetid”, anslår en reformkurs med benhårde prioriteringer og effektivisering af den offentlige sektor. Villy Søvndal tilføjer, at det for moderne socialister er vigtigt, at der føres en ansvarlig politik. Han oplyser, at den nuværende regering selv bærer en pæn portion af ansvaret for løftebruddene, men benytter derefter kronikken til at sværte den tidligere regering til. To gange får han nævnt, at den nuværende regering overtog et håndværkertilbud, og tre gange nævner han den tidligere regerings ufinansierede skattelettelser til de velstillede.

Her vil lidt historisk udredning være på sin plads. Skattelettelserne i 2004 og 2007 blev givet i de år, hvor der var et pænt overskud på statsfinanserne. Ud over skattelettelserne formåede VK-regeringen at nedbringe den offentlige gæld ganske betragteligt, til trods for Socialdemokraternes og SFs højlydte krav om velfærdsforbedringer. Måske har Villy Søvndal lykkeligt glemt de røde valgparoler om mere udgiftskrævende velfærd i valgkampene i forbindelse med folketingsvalgene i 2005 og 2007.

Med løftet i topskattegrænsen tilgodeså skattereformen i 2009 de mere velstillede borgere, men denne reform er til gengæld fuldt ud finansieret frem mod 2020. Mig bekendt vil den nuværende regering fortsat gennemføre topskattelettelserne, der med genopretningspakken blev udsat til 2014, og man vil ligeledes gennemføre en stort anlagt skattereform. Det kan på denne baggrund undre, hvad Villy Søvndal og SF dog vil i den nuværende regering, når skattelettelser i den socialistiske tankeverden er noget, fanden har skabt.

På et punkt vil jeg give Villy Søvndal medhold. VK-regeringen havde ikke godt nok styr på de offentlige udgifter, og det er i min optik VK-regeringens største fejl. Først da den økonomiske krise satte ind, strammede VK-regeringen grebet om de offentlige udgifter, bl.a. med krav om nulvækst i kommunerne. Jeg minder blot om, at det skete til højlydte protester fra bl.a. selvsamme Villy Søvndal og SF med postulater om massakre på velfærdssamfundet og andre overdrivelser.

Så er der spørgsmålet om håndværkertilbuddet, som finansminister Bjarne Corydon arrogant kaldte statsfinanserne ved regeringsovertagelsen, og som Villy Søvndal gentager i sin kronik. Det var almindelig kendt både før og under valgkampen, at underskuddet på statsfinanserne i 2012 ville blive på mindst 85 mia. kr. Det afholdt dog ikke Villy Søvndal fra, sammen med Helle Thorning Schmidt, i stort opsatte reklamer, i aviser, på bagsmækken af busser, o.s.v. at agitere for Fair Løsning, der af Finansministeriet, også under den nye finansminister, er beregnet til at være underfinansieret med ca. 22 mia. kr.! 

Så meget for Villy Søvndals økonomiske ansvarlighed. Det er hykleri, så det batter. Men det vil da glæde mig, hvis Villy Søvndal, efter at have fået en regeringstaburet, har fået lidt mere indsigt i de samfundsøkonomiske sammenhænge. Og det vil klæde Villy Søvndal og den øvrige regering at være fremadskruende i bestræbelserne på at løse samfundets udfordringer, frem for hele tiden at skue tilbage og klynke over den tidligere regerings politik og tiltag. Villy Søvndals kronik efterlader mere indtrykket af en socialist i en klynketid frem for et fremadskuende lederskab i en krisetid.

Fint skal det være

Indlæg i Dagbladet den 4. januar 2012

I den engelske TV-serie ”Fint skal det være” anser Hyacinth Bucket (udtales Bouquet) sig selv for at være finere end andre. Hun fremhæver sin søster Violet og hendes mand Bruce for deres rigdom ”Mercedes, sauna and room for a pony”, selvom de er ved at rive hovederne af hinanden. Og hun arrangerer Candelight Suppers, som alle andre ser frem til med skræk og rædsel. Man kan sige, at hun lever i en helt anden virkelighed end hendes omgivelser.

Når jeg nævner denne morsomme TV-serie, er det fordi fru Hyacinth Bucket minder mig om den nuværende regering Helle Thorning Schmidt. For også her udfoldes en verbal virkelighed, som er svært genkendelig. I regeringens virkelighed findes ingen brudte valgløfter, selvom omgivelserne kan få øje på utallige. I dens virkelighed er blokpolitik afskaffet, selvom vi alle godt ved, at Finansloven alene var et anliggende for regeringen og Enhedslisten. Og i regeringens virkelighed vil man sikre rimelige høringsfrister, hvorefter man gennemfører lovgivning med ultrakorte frister.

Statsministerens nytårstale

Mit indtryk af denne virkelighedsforskydning blev forstærket af statsministerens nytårstale, der ud fra en ren retorisk betragtning var en udmærket tale, også indeholdende synspunkter, som jeg som konservativ kan tilslutte mig. Men – men – men! Når statsministeren fastslår, at vi skal have styr på de offentlige underskud, og at vores virksomheder igen skal være blandt de mest konkurrencedygtige i verden, så må det undre såre, at regeringen i de tre første måneder har øget de offentlige udgifter ganske betragteligt og svækket virksomhedernes konkurrenceevne væsentligt gennem nye skatter og afgifter.

Når statsministeren siger, at det ikke går, at Danmark bliver ved med at miste konkurrencekraft med flytninger af virksomheder og jobs til udlandet til følge, hvordan kan det så være, at man fører en politik, der øger virksomhedernes omkostninger, udhuler deres investeringslyst og skaber grobund for yderligere arbejdsløshed? F.eks. de nye afgifter på tobak, vin, spiritus og fedt, der betyder, at detailhandlen må aflevere mindst 600 jobs til butikkerne lige syd for grænsen til glæde for den tyske statskasse. 

Regeringen har fået mange betegnelser hæftet på sig. Jeg kalder den for Hyacinth-regeringen, fordi den opererer i to virkeligheder. Den siger ét, men gør noget andet. Fint skal det være!