En bananrepublik og en sur nordsjællænder

Roskilde Kommune – en ”bananrepublik”? Sådan skriver en tidligere lokalpolitiker i Karlebo og Fredensborg Byråd, Niels Storgaard Simonsen i Jyllands-Posten den 31.7.2012.

Niels Storgaard Simonsens indlæg indledes med en generel beklagelse over på TV atter at skulle fordøje årets Roskilde Festival, som han nærmest beskriver som det rene Sodoma og Gomorra. Nu kan man jo slukke for TV-apparatet eller finde en anden kanal, men Niels Storgaard Simonsen foretrækker altså at se alle syndighederne og blive godt og grundig forarget. 

Han forstår ikke, at nogle borgere, en hel del faktisk, er glade og stolte over, at Roskilde Festival tiltrækker titusindvis af gæster fra ind- og udland hvert år. Det vil næppe være muligt at forklare ham baggrunden herfor. Det vil sikkert svare til at forsøge at ophæve tyngdekraften, og det lader sig som bekendt ikke uden videre gøre.

Roskilde Kommunes ekspropriation af en gartners jord kalder Niels Storgaard Simonsen for et eklatant magtmisbrug, og han udtaler skråsikkert og uden nærmere begrundelse, at om ikke andet vil Roskilde Byråds flertal af Højesteret blive dømt for at have overtrådt Grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.  

Man må da sige, at Højesteret i Niels Storgaard Simonsen er gået glip af et stort og hidtil uset talent, når han, inden retten overhovedet har talt, allerede kan fastslå, hvad dommen kommer til at lyde på. Det er godt gået, og jeg letter kasketten for Niels Storgaard Simonsens store juridiske indsigt og dømmekraft.

Så er det ifølge Niels Storgaard Simonsen et stort problem, at Roskilde Festival gennem årene har ydet donationer til kommunen til gavn for dens borgere. For en kommune af Roskildes beskedne størrelse er det i den grad ude af proportioner, mener han. Man må derfor spørge Niels Storgaard Simonsen, hvor stor kommunen skal være?

Vel er Roskilde ikke på størrelse med New York, London eller Shanghai, men mindre kan vel også gøre det. Men som nævnt begrunder Niels Storgaard Simonsen ikke størrelsesforholdet mellem donationer og kommune nærmere, og man efterlades med den grumme mistanke, at den gode mand blot er ganske almindelig dagligdags misundelig over donationerne.

Herefter delagtiggør Niels Storgaard Simonsen os i sine egne erfaringer som politiker. Han er sikker på, at Roskilde Byråd vil have en rygrad som kogt spaghetti, hvis festvalen fremover kommer med diverse krav, for man bider jo ikke den hånd, der fordrer en, oplyser han. Udsagnet fortæller noget om Niels Storgaard Simonsen som politiker, men i virkeligheden ikke så meget andet. 

Efter denne række af insinuationer og løse påstande kommer Niels Storgaard Simonsen til sit egentlige ærinde, nemlig at der må være enevælde i Roskilde, når borgmesteren egenhændigt og efter forgodtbefindende har besluttet at bruge 375.000 kr. på en kommunikationsekspert knyttet til ekspropriationssagen.

Hvis det er tilfældet, vil Roskilde Byråd omgøre borgmesterens beslutning på førstkommende byrådsmøde i august. Men det er ikke tilfældet. Borgmesteren har truffet beslutningen i samråd med partierne i byrådet, og altså ikke enevældigt og efter forgodtbefindende, sådan som Niels Storgaard Simonsen fremstiller det.

Alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Oppe i Nordsjælland sidder Niels Storgaard Simonsen og surmuler over forholdende i Roskilde. Jeg håber, at solen vil skinne lidt mere, og dermed bringe lysere og gladere tider til Nordsjælland, så også Niels Storgaard Simonsen kan anskue livet med lidt større indsigt og optimisme end hans indlæg i Jyllands-Posten lader ane.