Fantasi- og perspektivløs finanslov

Indlæg i DAGBLADET den 22. november 2011

Det nytter ikke at opkræve flere skatter og afgifter og øge det offentlige forbrug. Der skal reformer til.

Pengene til vort velfærdssamfund tjenes i det private erhvervsliv. Det er i det private erhvervsliv, at der skal skabes mere beskæftigelse for at få bugt med den omfattende arbejdsløshed. I den aktuelle krise burde alle derfor være optaget af, hvordan vi styrker indtjeningen i det private erhvervsliv og får skabt nye arbejdspladser til gavn for de mange ledige. I forhold hertil er Finansloven 2012 flere skridt i den forkerte retning.

For det første ophæves skattestoppet, og det i forvejen rekordstore skatte- og afgiftstryk øges med 5 mia. kr. Det betyder, at det private forbrug mindskes og at private virksomheder pålægges yderligere omkostninger i form af nye og forhøjede afgifter. Det gavner ikke det private erhvervsliv, måske lige bortset fra butikker som Calle, Duborg og Fleggaard lige syd for grænsen, der kan se frem til øget omsætning som følge af afgifterne på vin, øl, slik og chokolade.

Smalhals i dagligdagen

Der er således dømt yderligere smalhals for den almindelige dansker, men til gengæld ikke i det offentlige forbrug, der øges kraftigt på en række områder som sundhed, forskning, uddannelse, vuggestuer og børnehaver. Hertil kommer fjernelse af loft på børnecheck og kontanthjælp samt bortfald af introduktionsydelse og starthjælp. Tilbagerulning kalder regeringen det. Resultatet er et kraftigt forøget pengeforbrug, og med de udfordringer, som velfærdssamfundet står overfor, holder det ikke på den lange bane.

Regeringen vil kickstarte den danske økonomi ved i 2012 at fremrykke investeringer for 5,5 mia. kr. til renovering af almennyttige boliger. Men når man samtidig svækker det private erhvervsliv og det private forbrug gennem øgede skatter og afgifter, vil det blive en noget forkølet kickstart, et lille bøvs uden væsentlig virkning i betragtning af den dybe krise, som europæisk økonomi befinder sig i.

Det nytter ikke at opkræve flere skatter og afgifter og øge det offentlige forbrug. Der skal reformer til. Reformer i den offentlige sektor, reformer i de sociale ydelser, der sikrer flere aktive og færre passive borgere, reformer, der skaber de bedst mulige rammebetingelser for det private erhvervsliv, der skal tjene pengene, skabe arbejdspladserne og sikre velfærden.

I denne sammenhæng er Finansloven 2012 et udtryk for socialdemokratisk og socialistisk vanetænkning med et klart fravær af både fantasi, perspektiv og fremdrift.