Hvem skal finansiere en skattereform?

Indlæg i Dagbladet 8, december 2011

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gennemføre en fuldt finansieret skattereform, der markant letter skatten på arbejde. Hertil kommer, at regeringen i forbindelse med fattigdomsdiskussionen har meddelt, at princippet om at det skal kunne betale sig at arbejde, skal løses i den kommende reform. Så med disse meldinger snakker vi om et stort to-cifret milliardbeløb, hvor finansieringen skal findes på anden vis. Hvor mon?

  Man kan, som ved skattereformen i 2009, kompensere for indkomstskattelettelserne ved at skrue op for andre skatter og afgifter. 2009-reformen blev frem mod 2020 finansieret gennem en forhøjelse af grønne afgifter, fedtskat, multimedie- og iværksætterskat samt særskat på pensioner. Efterfølgende har den nuværende regering skruet op for en række andre afgifter, og der er grænser for, hvor meget der kan skrues på afgifterne uden at det har uheldige konsekvenser.

Uhæmmet stigning

En anden mulighed består i at lade boligejerne finansiere en kommende skattereform, men det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil holde boligskatterne og rentefradraget i ro i indeværende valgperiode. Derudover vil det vil skade det i forvejen stagnerende boligmarked, hvis boligejerne skal være trækdyr i en skattereform, så det må klart frarådes.

  Derimod er der penge at hente i at begrænse de offentlige udgifter, der er steget uhæmmet i en årrække og nu udgør over 1.000 mia. kr. Med tanke på besparelserne i de private virksomheder og husholdninger, burde det være muligt at reducere udgifterne med et par procent uden at det i nævneværdig grad går ud over velfærdsydelserne. Det vil frigøre ca. 20 mia. kr., som kan udmøntes i reelle lettelser, der ikke modsvares af stigende afgifter.

  Samtidig bør der gennemføres en reform af fradrags- og tilskudsjunglen, der målretter ydelserne til de borgere, der har behov for offentlig omsorg og støtte. Og hvis man derudover gennemfører en socialreform som påpeget i DAGBLADET den 30. november, begynder det at lysne for en stort anlagt og samfundsgavnlig skattereform med reelle indkomstskattelettelser som resultat.

  Så her er noget for en geskæftig regering at gå i gang med, men det forudsætter naturligvis, at regeringen slår ind på en anden vej end den man er startet på, nemlig at øge det i forvejen rekordstore skatte- og afgiftstryk og offentlige forbrug.