Skældsordene har været mange efter at Konservative i forhandlingerne om en folkeskolereform fastholdt sit nej til indførelsen af heldagsskolen. Dybt uansvarligt, kalder Dansk Folkeparti det konservative nej. Kritikken kommer fra et parti, der truede med at nedlægge veto, hvis den internationale linje ikke blev droppet i skolereformen. Man må konstatere, at hykleriet og dobbeltmoralen har gode kår i dansk politik.
Men
hvorfor det konservative nej til heldagsskolen? Fordi staten dermed sætter sig
på væsentlige dele af børnenes fritid, hvorved forældrene og børnene fratages
indflydelse og ansvar. Konkret drejer det sig om tiden til de såkaldte
lektiecaféer, hvor børnene kan få lavet deres lektier. Det er frivilligt at
deltage i lektiecaféerne, men hvis Peter foretrækker at lave lektierne på et
andet tidspunkt, så er det ikke sådan, at han kan forlade skolen for at spille
fodbold eller gennemføre andre fritidsaktiviteter. Næh, han må pænt blive på
skolen, og her skiller vandene.
Det
er ud fra en borgerlig, liberal tankegang, hvor frihed og ansvar vægtes højt,
simpelthen skridt i den forkerte retning, så meget desto mere som at alle
internationale undersøgelser viser, at det er kvaliteten i undervisningen mere
end antallet af timer, der skaber den gode skole. Med heldagsskolen
undermineres forældrenes og børnenes frihed, valgmuligheder og ansvar, og man
kan frygte, at kvantitet får forrang frem for kvalitet.
Det
Konservative Folkeparti støtter etableringen af lektiecaféer, ingen tvivl om
det. Men hvis den enkelte elev hellere vil klare lektierne derhjemme i fred og
ro for at dyrke fritidsinteresser om eftermiddagen, er det helt urimeligt, at
hun eller han alligevel skal blive på skolen. Det er simpelthen statskontrolleret
eftersidning!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar