Indlæg
i DAGBLADET den 14. februar 2012
I
DAGBLADET den 10. februar oplyser SFs politiske ordfører, Jesper Petersen, at
SF i regeringens varslede og fuldt finansierede skattereform vil have fokus på
lav- og mellemindkomsterne og tilføjer, at det er den gruppe, der har betalt
for de ufinansierede skattelettelser, som VKO gladelig delte ud til de rigeste.
Må
det være tilladt lidt polemisk at påpege, at man ikke både kan tale om
ufinansierede skattelettelser og samtidig hævde, at nogle bestemte grupper har
betalt for de selvsamme skattelettelser. Det er at blæse og have mel i munden
på samme tid, og det går som bekendt sjældent godt.
Måske
kan lidt fakta hjælpe på Jesper Petersens viden om VK-regeringens
skattelettelser. Ved skattelettelsen i 2004 indførtes et beskæftigelsesfradrag,
der kom alle lønmodtagere til gode. Desuden blev grænsen for mellemskat øget,
og det tilgodeså alle lønmodtagere med en skattepligtig indkomst på over
198.000 kr.
I
2007 blev beskæftigelsesfradraget sat op, og grænsen for mellemskat blev
forhøjet til 365.000 kr., hvilket betød, at ca. 575.000 skatteydere slap for at
betale mellemskat. Man kan diskutere, om skattelettelserne i 2004 og 2007 var
ufinansierede, men det er indiskutabelt, at lettelserne først og fremmest
tilgodeså den brede kreds af ganske almindelige lønmodtagere.
I
skattereformen 2009 blev bundskatten nedsat med 1,5%, og topskatten blev hævet
fra knap 380.000 kr. til godt 420.000 kr., hvilket betød, at ca. 350.000
personer slap for at betale topskat. Her kan man tale om en reform, der også
tilgodeser de mest vellønnede, til gengæld er reformen fuldt finansieret.
Topskattelettelserne
blev i genopretningspakken udsat til 2013, og den nuværende SF skatteminister,
Thor Möger Pedersen har meddelt, at topskattelettelserne gennemføres som
planlagt af den tidligere regering. Men Jesper Petersen sår med sin kommentar
tvivl om denne udmelding. Så hvad kan vi forvente af regeringen i spørgsmålet
om indkomstskatten?
Indtil
videre er spørgsmålet ubesvaret bortset fra Jesper Petersens tilfredsstillende
budskab om, at boligskatten ikke inddrages. Man skulle ellers tro, at når
regeringen ifølge sit eget grundlag markant vil lette skatten på arbejde, så
har man også drøftet finansieringen. Men
det er måske for meget at forlange af en regering, der repræsenterer både
socialistisk lighedsøkonomi og liberalistisk markedsøkonomi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar