Indlæg i Dagbladet den 25. juni 2012
Skattereformaftalen
mellem regeringen, Venstre og Konservative løser langtfra alle Danmarks
problemer og udfordringer. Men reformen er et skridt i den rigtige retning,
fordi den gør det mere attraktivt at arbejde frem for at gå ledig, og det er et
væsentligt element i at få flere i beskæftigelse og få løst problemerne med den
alt for store ledighed.
Der
er i reformen fortsat knaster, som Konservative gerne havde været foruden. Men
et par af de værste blev fjernet. Frem til 2020 sker der ingen ændringer i
boligejernes vilkår, og folkepensionens grundbeløb fastholdes for alle. Desuden
får folkepensionister samme forøgelse af topskattegrænsen som alle andre. Altså
væk med den urimelige aldersdiskriminering, som regeringens udspil lagde op til.
Venstrefløjens
reaktion på aftalen er vrede, harme og forargelse. Man stjæler fra de
arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne, lyder det fra Enhedslistens Johanne
Schmidt-Nielsen. Det er en fantastisk påstand uden bund i realiteterne. Aftalen
betyder, at overførselsindkomsterne fra 2016 reguleres med en lavere sats, men
bevarer deres købekraft. Argumentet er, at når lønmodtagerne udviser
løntilbageholdenhed, så må det også gælde for overførselsindkomsterne.
Men
sådanne argumenter preller af på kommunisterne i Enhedslisten og den øvrige
venstrefløj, der er manisk optaget af at skabe lighed for enhver pris. Man er
bedøvende ligeglade med om det gavner samfundet, og man er i virkeligheden
hamrende usolidariske med den arbejdende befolkning, der finansierer
velfærdssamfundet. Det er på denne baggrund tankevækkende, at ca. 10 % af
vælgerne ifølge meningsmålingerne vil stemme på Enhedslisten.
Skattereformaftalen
har afsløret, at regeringen hviler på et særdeles skrøbeligt fundament. Der er
lang vej fra Det Radikale Venstres liberale, økonomiske politik til SFs
socialistiske ditto. Og endnu længere til
Enhedslistens forskruede fantasier om lighed og DDR-økonomi.
Finanslovsforhandlingerne
i efteråret vil vise, om Enhedslistens reaktion på skattereformen er mundsvejr,
eller om der er realiteter bag truslen om at vælte regeringen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar