Fint skal det være

Indlæg i Dagbladet den 4. januar 2012

I den engelske TV-serie ”Fint skal det være” anser Hyacinth Bucket (udtales Bouquet) sig selv for at være finere end andre. Hun fremhæver sin søster Violet og hendes mand Bruce for deres rigdom ”Mercedes, sauna and room for a pony”, selvom de er ved at rive hovederne af hinanden. Og hun arrangerer Candelight Suppers, som alle andre ser frem til med skræk og rædsel. Man kan sige, at hun lever i en helt anden virkelighed end hendes omgivelser.

Når jeg nævner denne morsomme TV-serie, er det fordi fru Hyacinth Bucket minder mig om den nuværende regering Helle Thorning Schmidt. For også her udfoldes en verbal virkelighed, som er svært genkendelig. I regeringens virkelighed findes ingen brudte valgløfter, selvom omgivelserne kan få øje på utallige. I dens virkelighed er blokpolitik afskaffet, selvom vi alle godt ved, at Finansloven alene var et anliggende for regeringen og Enhedslisten. Og i regeringens virkelighed vil man sikre rimelige høringsfrister, hvorefter man gennemfører lovgivning med ultrakorte frister.

Statsministerens nytårstale

Mit indtryk af denne virkelighedsforskydning blev forstærket af statsministerens nytårstale, der ud fra en ren retorisk betragtning var en udmærket tale, også indeholdende synspunkter, som jeg som konservativ kan tilslutte mig. Men – men – men! Når statsministeren fastslår, at vi skal have styr på de offentlige underskud, og at vores virksomheder igen skal være blandt de mest konkurrencedygtige i verden, så må det undre såre, at regeringen i de tre første måneder har øget de offentlige udgifter ganske betragteligt og svækket virksomhedernes konkurrenceevne væsentligt gennem nye skatter og afgifter.

Når statsministeren siger, at det ikke går, at Danmark bliver ved med at miste konkurrencekraft med flytninger af virksomheder og jobs til udlandet til følge, hvordan kan det så være, at man fører en politik, der øger virksomhedernes omkostninger, udhuler deres investeringslyst og skaber grobund for yderligere arbejdsløshed? F.eks. de nye afgifter på tobak, vin, spiritus og fedt, der betyder, at detailhandlen må aflevere mindst 600 jobs til butikkerne lige syd for grænsen til glæde for den tyske statskasse. 

Regeringen har fået mange betegnelser hæftet på sig. Jeg kalder den for Hyacinth-regeringen, fordi den opererer i to virkeligheder. Den siger ét, men gør noget andet. Fint skal det være!