Socialist i en klynketid

Det har vakt nogen opsigt, at udenrigsminister og partiformand for SF, Villy Søvndal, i en kronik i Berlingeren den 7. januar, ”Socialist i en krisetid”, anslår en reformkurs med benhårde prioriteringer og effektivisering af den offentlige sektor. Villy Søvndal tilføjer, at det for moderne socialister er vigtigt, at der føres en ansvarlig politik. Han oplyser, at den nuværende regering selv bærer en pæn portion af ansvaret for løftebruddene, men benytter derefter kronikken til at sværte den tidligere regering til. To gange får han nævnt, at den nuværende regering overtog et håndværkertilbud, og tre gange nævner han den tidligere regerings ufinansierede skattelettelser til de velstillede.

Her vil lidt historisk udredning være på sin plads. Skattelettelserne i 2004 og 2007 blev givet i de år, hvor der var et pænt overskud på statsfinanserne. Ud over skattelettelserne formåede VK-regeringen at nedbringe den offentlige gæld ganske betragteligt, til trods for Socialdemokraternes og SFs højlydte krav om velfærdsforbedringer. Måske har Villy Søvndal lykkeligt glemt de røde valgparoler om mere udgiftskrævende velfærd i valgkampene i forbindelse med folketingsvalgene i 2005 og 2007.

Med løftet i topskattegrænsen tilgodeså skattereformen i 2009 de mere velstillede borgere, men denne reform er til gengæld fuldt ud finansieret frem mod 2020. Mig bekendt vil den nuværende regering fortsat gennemføre topskattelettelserne, der med genopretningspakken blev udsat til 2014, og man vil ligeledes gennemføre en stort anlagt skattereform. Det kan på denne baggrund undre, hvad Villy Søvndal og SF dog vil i den nuværende regering, når skattelettelser i den socialistiske tankeverden er noget, fanden har skabt.

På et punkt vil jeg give Villy Søvndal medhold. VK-regeringen havde ikke godt nok styr på de offentlige udgifter, og det er i min optik VK-regeringens største fejl. Først da den økonomiske krise satte ind, strammede VK-regeringen grebet om de offentlige udgifter, bl.a. med krav om nulvækst i kommunerne. Jeg minder blot om, at det skete til højlydte protester fra bl.a. selvsamme Villy Søvndal og SF med postulater om massakre på velfærdssamfundet og andre overdrivelser.

Så er der spørgsmålet om håndværkertilbuddet, som finansminister Bjarne Corydon arrogant kaldte statsfinanserne ved regeringsovertagelsen, og som Villy Søvndal gentager i sin kronik. Det var almindelig kendt både før og under valgkampen, at underskuddet på statsfinanserne i 2012 ville blive på mindst 85 mia. kr. Det afholdt dog ikke Villy Søvndal fra, sammen med Helle Thorning Schmidt, i stort opsatte reklamer, i aviser, på bagsmækken af busser, o.s.v. at agitere for Fair Løsning, der af Finansministeriet, også under den nye finansminister, er beregnet til at være underfinansieret med ca. 22 mia. kr.! 

Så meget for Villy Søvndals økonomiske ansvarlighed. Det er hykleri, så det batter. Men det vil da glæde mig, hvis Villy Søvndal, efter at have fået en regeringstaburet, har fået lidt mere indsigt i de samfundsøkonomiske sammenhænge. Og det vil klæde Villy Søvndal og den øvrige regering at være fremadskruende i bestræbelserne på at løse samfundets udfordringer, frem for hele tiden at skue tilbage og klynke over den tidligere regerings politik og tiltag. Villy Søvndals kronik efterlader mere indtrykket af en socialist i en klynketid frem for et fremadskuende lederskab i en krisetid.