At kalde regeringsskiftet for et systemskifte, som Jes Dorph Petersen gjorde det på TV2 News, er et udtryk for historieløshed. Et systemskifte betegner væsentlige ændringer i styreformen, og et sådant skete i 1901, da parlamentarismen blev stadfæstet som et grundlæggende princip. Der er således ikke tale om et systemskifte, men et ganske almindeligt regeringsskifte, der dog er historisk af to årsager. Vi fik Danmarks første kvindelige statsminister, og Socialistisk Folkeparti indgår for første gang i en regering.
Det er ikke så interessant, hvem der bliver ministre for hvilke områder. Derimod er det mere relevant, hvilken politik, den nye regering vil føre. Jeg vil dog kommentere to personer. Den ene, Ole Sohn, er udnævnt til erhvervs- og vækstminister i den nye regering. På min nethinde har jeg billedet af Ole Sohn, der i 1989 kyssede en af Europas værste despoter, Erich Honecker. Enhver af os kan naturligvis begå fejl, men den her var stor og tyder på en total mangel på dømmekraft. Selvkritik synes heller ikke at høre til den nyudnævnte ministers stærke sider. Jeg havde nok fundet en anden gebet end den politiske, hvis jeg i den grad havde fejlbedømt et samfund som arbejder- og bondestaten DDR. Ole Sohn pynter derfor ikke som minister i den nye regering.
Den anden person udviste også mangel på dømmekraft, og netop derfor blev han ikke minister. Jeg tænker naturligvis på Henrik Sass Larsen. Jeg håber, at pressen og oppositionen bliver ved med at bore i denne besynderlige sag, der har stor principiel betydning. For tager man Henrik Sass Larsen på ordet, så har PET overreageret og dermed sat snævre grænser for, hvem politikere må omgås, selvom det i sidste instans er en politisk afgørelse, om PETs bemærkninger skal have konsekvenser. Det er en dum sag for den nye regering, og den kan bedst håndteres ved åbent og ærligt at få klarlagt, hvad der er hoved og hale i sagen.
Regeringens politiske grundlag baseres på et kompromis mellem de tre regeringsbærende partier, sikkert med en let skelen til Enhedslisten, der indgår i regeringens parlamentariske grundlag. Der er allerede fremkommet en del oplysninger om regeringens politik, noget godt, noget skidt, men jeg afventer den officielle præsentation senere på dagen, før jeg begiver mig ud i vurderinger af den nye regerings intentioner og politik.
Jeg vil derfor, med ovennævnte forbehold, ønske den nye regering held og lykke med arbejdet. I dag, den 3. oktober, er det første skoledag for regeringen og en festdag for denne. I morgen bliver det alvor. Vi har fået en ny regering, men har vi også fået nye tider? Det vil vise sig i de kommende måneder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar