Synspunkter om det konservative valgnederlag

Det sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser, og det skal man have for øje, når man skal prøve at forstå det historisk store valgnederlag for Det Konservative Folkeparti den 15. september 2011. På partiets landsråd i Herning prøvede jeg i lobbyen at samle op på kommentarer og synspunkter om nederlaget, og disse kan opstilles i følgende punkter:

• Det koster stemmer at være det mindste regeringsparti gennem 10 år
• Det har kostet,at Dansk Folkeparti har udgjort det parlamentariske grundlag
• Personsagerne Lene Espersen og Henriette Kjær har kostet stemmer
• Tre partiformænd indenfor få år koster stemmer
• Den manglende styring af de offentlige udgifter har kostet stemmer
• Det kostede, at Lars Barfoed gav håndslag til Marianne Vestager om et bredt samarbejde
• De konservative budskaber i valgkampen manglede sammenhæng og substans
• Lars Barfoed brændte ikke igennem, og han er den forkerte partiformand
• Partiet og Lars Barfoed fik ikke en fair behandling af pressen
• Partiet burde mere offensivt have slået på skattelettelser og reduktion af den offentlige sektor for at matche Liberal Alliance
• Partiet burde have undladt at foreslå skattelettelser i en for landet trængt økonomisk situation  

Kommentarer og synspunkter fra lobbyen. En del af disse er historiske kendsgerninger, og de står ikke til at ændre. Andre er modstridende, og her må den politiske diskussion i partiet afklare den fremtidige politik og linje. 

Så er der håndslaget til De Radikale. Dårlig timing, var der nogen, der sagde, og andre, at man aldrig burde have givet det, fordi det skabte forvirring omkring partiets position. Jeg synes, at det var rigtigt at give håndslaget, men må også erkende, at det ikke gav fremgang i meningsmålinger eller i valgresultat.

Der er også synspunkter, der er farvet af, om man kan lide Lars Barfoed eller ikke. Fakta er, at Lars Barfoed blev genvalgt med akklamation, og personligt er jeg tryg ved, at vi har en rolig, troværdig og kompetent formand for partiet.

Så er der synspunktet om pressens andel i valgnederlaget. Det holder ikke. Partiet fik gennemgående en fin omtale og en fair behandling af pressen, både i aviser, radio og TV.

Tilbage står et synspunkt: At de konservative budskaber manglede sammenhæng og substans. Det forklarer langtfra hele valgnederlaget, men det er da i det mindste et område, som vi kan gøre noget ved. Bedst udtrykt af Lars Barfoed, der på Landsrådet udtalte, at vi skal sørge for, at de konservative mærkesager er relevante og nærværende for borgerne.

Det bør være ledetråden i arbejdet med at genrejse Det Konservative Folkeparti.