Det var venstremanden I.C. Christensen, der ved grundlovsændringen i 1915 fik gennemført, at Grundloven kun kan ændres, hvis 45% af alle stemmeberettigede er for en grundlovsændring. Det blev ved Grundloven af 1953 ændret til 40%, men det ændrer ikke afgørende ved, at en grundlovsændring kræver bred og aktiv opbakning i befolkningen, og netop deri ligger beskyttelsen af vores grundlovssikrede rettigheder, hvilket da også var I.C. Christensens synspunkt. Nidkære partier og politikere skulle ikke uden videre kunne ændre på rigets fornemste lov.
Kravet om en bred og aktiv befolkningsopbakning forudsætter også, at der i Folketinget er bred enighed om behovet for grundlovsændringer samt enighed om ændringerne. For i modsat fald har et ændringsforslag ikke en kinamands chance for at opnå den nødvendige tilslutning i befolkningen. Det betyder også, at der skal udvises betydelig politisk snilde, takt og godt håndværk for at få gennemført en grundlovsændring. En sådan udviste statsminister Erik Eriksen i 1953, da han fik samlet de toneangivende partier omkring et grundlovsforslag, som efterfølgende opnåede de 45% opbakning i befolkningen, som på daværende tidspunkt krævedes.
Nu lægger den nye regering op til en omfattende revision af Grundloven, og den har besluttet at nedsætte en grundlovskommission. Men allerede inden den er nedsat, er projektet dødfødt, for regeringen udviser ikke den nødvendige politiske snilde, men tramper rundt som en elefant i en glasbutik. For allerede inden kommissionens nedsættelse og drøftelse med de øvrige partier, har regeringen spillet ud med sine ambitioner for en ny grundlov. Herunder skal Kongehusets formelle magt indskrænkes betydeligt og nærmest skrives ud af Grundloven, hvis man følger den radikale grundlovsordfører, Zenia Stampe, der betegner Det Radikale Venstre som et republikansk parti.
Allerede med denne melding er projektet dødfødt fra start, og Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er da også afvisende overfor regeringens forslag om en kommission. Til gengæld har det givet en interessant debat i Det Radikale Venstre, hvor partiformand og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager afviser, at partiet er republikansk. Derimod er partiets gruppeformand, Marianne Jelved, helt enig i, at partiet er det. Den interne strid i Det Radikale Venstre umuliggør naturligvis yderligere hele projektet, og en grundlovskommission må således betragtes som et forum for De Radikale, der kan bruge den til at finde ud af, om partiet er republikansk eller ikke.
Regeringspartiernes bastante meldinger om indholdet i en ny grundlov blokerer for en revision, og det er ærgerligt. Fordi der er behov for ændringer, ikke mindst i forhold til de højt besungne grundlovssikrede frihedsrettigheder, der gennem årene er blevet udhulet gennem anden lovgivning. Det gælder fx § 72 om boligens ukrænkelighed, § 73 om ejendomsretten og § 77 om ytringsfriheden. Her kunne regeringspartierne have lagt op til en principiel diskussion frem for at spille ud med en på forhånd dødfødt diskussion om, hvorvidt Danmark skal være et monarki eller en republik. Så der er ikke høje karakterer til regeringen for hverken den tekniske eller kunstneristiske udførelse i spørgsmålet om en grundlovsrevision.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar